INTERVIEW ANNONCE Inger Kristensen, redaktør på Gyldendal “Vi får et kig ned i afgrunden uden fare for selv at falde derned” Krimierne topper bestsellerlisterne igen og igen, for vi danskere sluger krimier, når vi kan komme til det. Men hvad er det, der får os til at elske en god krimi? Og hvordan finder forlagene frem til det sidste nye skrig? Læs med her, hvor redaktør Inger Kristensen fra Gyldendal løfter sløret for sit arbejde og sin passion for krimier. AF HELLE SKOV WACHER H vorfor er danskerne vilde med at læse krimier? Det er ikke kun danskerne, der sluger krimier, det gør læserne overalt i Norden også. I det hele taget hitter krimierne på bestsellerlisterne i trygge, rolige, velordnede og velstillede samfund, hvor der ikke hersker ydre tumult, utøjlet kriminalitet og simpel kamp for overlevelse lige uden for døren. Spændingsgenren giver os en mulighed for at snuse til det gruop- vækkende, det uhyggelige, det grænseoverskridende, få et kig ned i afgrunden uden fare for selv at falde derned. Vi holdes trygt i hånden hele vejen, men oplever alligevel suset ved at få et indblik i skyggesiderne, både de menneskelige og de samfundsmæssige. Hvad er det, der fascinerer os ved krimigenren? Det er ikke noget nyt, at vi fascineres af ondskab og gru, og vi har også til alle tider været tiltrukket af den gode historie. Kri- migenren kombinerer de to. Den ’ordner’ på en måde fortæl- lingen om den ondskab, der kan bo i mennesker. Der er faste regler. Skurken, offeret og efterforskeren skal være stærke, nuancerede karakterer, som vi kan spejle os i. Fortællingen skal tage voldsomme drejninger, som vi ikke kunne have forudset. Genren taler op til læseren, udfordrer vores evne til at deduce- re, læse de udlagte spor. Hvordan udvælger du som redaktør krimier til udgivelse? En krimi skal fange mig, gribe mig, overraske mig og imponere mig – det er i virkeligheden de kriterier, der ligger bag enhver udvælgelse af al slags litteratur. Men med krimier er der også kravet om spænding, den berømte spændingskurve. Bliver den ved med at være stram og jævnt stigende, eller taber den pusten? Spekulerer den i vold og gru kun for at chokere? Er der nogle nye internationale tendenser inden for genren? Jeg har læst en del krimier på det seneste, der introducerer over- naturlige eller uforklarlige fænomener. Vand, der kan tænke selv, ting, der dumper ned fra universet og dræber ved deres blotte tilstedeværelse – den slags. Men om det er en tendens, det ved jeg ikke. Krimilæsere er jo pænt konservative. De vil have det, de kender, og meget af det. De vil gerne udfordres, men helst ikke uden for genrens konventioner. Vil vi blive ved med at læse krimier? Som Leif Davidsen engang har sagt, så er krimilitteraturen, lige- som sex, kommet for at blive. Spændingsgenren har jo altid eksi- steret, og folk har altid været draget af den. Det interessante er, om krimier vil blive ved med at dominere bestsellerlisterne. Mit gæt er, at ja, det vil de. Krimiforfattere inspirerer hinanden, de læser hinanden og bliver dygtigere og dygtigere. Forlagene bliver mere og mere kritiske, de raffinerer deres lister og udgiver top- kvalitet, som så igen inspirerer. Og læserne er utroligt nok stadig umættelige. Det forundrer mig dagligt. Og glæder mig usigeligt. – 2 – FOTO: PRIVAT
Del
Print
Download PDF fil
