011 Samfundsvidenskab Psykologiens vej ud af kældermørket Da Alfred Lehmann (1858-1921) i slut - ningen af 1880’erne begyndte at bygge mærkelige apparater af metal, glas og sno - retræk i en skolekælder i København, var det starten på et stille opgør med århund - reders tankegang: Psykologi skulle ikke længere være noget, man tænkte over, men noget, man målte. Lehmann tog et gæsteophold ved verdens første psykologiske laboratorium. Det var grundlagt af fysiologen Wilhelm Wundt (1832-1920) i Leipzig i 1879. Her fik Lehmann indsigt i den eksperimen - telle tilgang til psykologien, og de erfa - ringer, han bragte med hjem, kom til at præge opbygningen af faget i Danmark. Lehmanns indsats blev afgørende for etableringen af psykologien som selv- stændig empirisk videnskab og universi - tetsfag i Danmark. Han var egentlig uddannet ingeniør, men samtidig optaget af filosofi og psy - kologi. Han tog sin polytekniske eksamen i 1882, og en doktorgrad to år senere ba - seret på studier af farveæstetik. Ingeniør uddannelsen viste sig sikkert ganske nyttig, idet Lehmann ofte selv byggede de apparater, maskiner og instrumenter, som han anvendte til sine psykologi - eksperimenter. I 1886 etablerede han et mindre psykofysisk laboratorium i et par mørke og fugtige kælderrum under Metropolitanskolen – blandt de tidligste eksperimentelle psykologiske laboratorier i verden. Hans instrumenter skulle bruges til at undersøge, hvordan vores sanseind - tryk ændrer sig, når de påvirkes af flere ting på én gang – for eksempel, hvordan en farve ser anderledes ud afhængigt af den baggrund, den vises på. Psykofysikken, også kaldet sansepsy - kologien, undersøger forholdet mellem fysiske påvirkninger og vores psykiske oplevelse af dem. I sit laboratorium målte Lehmann forsøgspersonernes reaktion på variationer af lysstyrke, farvetoner, tempe - ratur og tryk. På baggrund af sine forsøg opstillede han i 1892 “Hovedlovene” for menneskets følelsesliv, som påviste syste - matisk sammenhæng mellem ydre stimuli, kroppens reaktion og følelsernes intensivi - tet, varighed og eftervirkninger. I begyndelsen af 1890’erne udviklede Lehmann også nogle af de tidligste danske reaktionstidsmålinger, hvor han undersøg - te, hvor hurtigt mennesker registrerer og reagerer på sanseindtryk. Disse studier viste, at mentale processer kan måles med præcision og varierer systematisk mellem personer og situationer – en tanke, der se - nere blev central i både arbejdspsykologi og pædagogik. De mærkelige instrumenter var ikke så mærkelige endda, for de viste sig at være begyndelsen på en moderne videnskab om menneskets oplevelser og adfærd. 52
Download PDF fil