”For første gang har jeg moret mig, mens jeg skrev” Glenn Bech er tilbage med en parforholdsroman om at søge og overskride de yderste grænser for ikke at komme til at kede sig. AF RASMUS NAVNTOFT G lenn Bechs forfatterkarriere kan kun betegnes som ko- metagtig. I 2021 debuterede han med den stærkt anmelderroste roman FARSKIBET om barndom- mens smerter og hans fars selvmord – og modtog Blixenprisen for den. I 2022 udgav han det poetisk-politiske manifest JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, der sendte hele Danmark på den anden ende og kickstartede en diskussion om klasse, køn og privilegieblindhed, som er fortsat lige siden. Nu er han aktuel med romanen JEG ER IKKE FÆRDIG MED DIG, en fortælling om psykologen Lasse og hans hårdtprø- vede parforhold med kæresten Emil. ”Den har været sjov at skrive. For første gang har jeg moret mig gennem hele skriveprocessen. Jeg har arbejdet på den, siden jeg udgav JEG ANER- KENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET, og i begyndelsen var det ret tydeligt, at jeg var i gang med at skrive en 2’er til manifestet. Men så gik jeg i gang med at skære ting fra for at finde frem til, hvad det es- sentielle og nye for mit forfatterskab var i denne fortælling. Og her stod hele parforholdsdimensionen tydeligt frem,” fortæller Glenn Bech. GÅR PLANKEN UD Romanens hovedperson Lasse bærer en del fællestræk med forfatteren, men Glenn Bech understreger, at Lasse ikke er ham: ”Lasse er psykolog, det er jeg også; Lasse bærer på en tung barndom, det gør jeg også. Han afspejler en side af mig, men han er en fiktiv karakter, som bliver et afsæt for, at jeg som forfatter kan gå planken ud i forhold til nogle ting, jeg har oplevet, skrue op for dem, fiktionalisere og karikere dem,” siger Glenn Bech. Læseren møder Lasse på et tids- punkt i hans liv, hvor han har skabt sig en stabil tilværelse med en god indkomst, men stadig kæmper med eftervirkningerne af sin barndom og arbejderklassebaggrund – og ikke mindst keder sig gudsjammerligt. Han kan ikke finde ro og er drevet af at søge og overskride de yderste grænser, og da han og Emil beslutter sig for at åbne deres parforhold, får han rig mulighed for det. DEN STRUNKE BANAN På bogens forside ses en delvis skræl- let banan, som der er taget en stor bid af. ”Jeg er ret glad for den forside,” si- ger Glenn Bech. Det var faktisk min redaktørs idé, og i starten var jeg lidt sådan: ’Er du seriøs? Er det ikke sådan nærmest lidt blasfemisk på en bog?’ Jeg ved ikke, om man læser nog- le seksuelle undertoner ind i den der banan, der er sådan lidt strunk i det. Det må da gerne være der, tankerne bliver ledt hen. Der er jo taget en bid af bananen, som signalerer, at der et eller andet lækkert her, der skal fortæres – og det er selvfølgelig ikke bare en banan.” Glenn Bech , født 1991, er psyko- log og forfatter. Han debuterede med romanen FARSKIBET i 2021, og året efter kom manifestet JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET. 3
Download PDF fil